Hvordan har I forberedt Jer til at skulle sælge i et oplevelsessamfund? Det er en tid der kræver langt højere grad af indsigt i mennesker og hvordan vi påvirker beslutningsprocesser. Det er en tid hvor traditionelle salgsmodeller har samme effekt som vådt krudt i en borgerkrig.
Det er en samfundsmæssig udvikling der gør at vi ikke stiller os tilfreds med genudsendelser, vi vil opleve det at være unikke på vores egen facon. Vi vil betages og beriges, tages med på eventyr, og have en oplevelse for sjæl og legeme. Vi vil serviceres på et plan, hvor selv sygeplejersker bliver forpustede. Ja – selv kaffen skal være STARBUCKS COFFEE standard, med eksotiske bønner, og sirup fra de fjerneste egne i østen, sammen med en servicegrad der vil gøre McDonalds misundelig.
Mange af de gængse teknikker der benyttes i salget i dag, er sprunget ud fra “En sælgers vej til succes” af Frank Bettger tilbage fra 1940 érne, en tilgang til kunder der var aktuel i arbejdersamfundet. Det er nye tider og det kræver nye tilgange – har du fået opdateret dine?
Vi har som samfund gennemgået en udvikling, fra det tidlige landbrug til arbejder- og videnssamfundet til det forestående oplevelsessamfund. Det betyder, at kompetence kravet til ledere og medarbejdere er vokset gennem årene, og er forsat stigende.
Det at skulle sælge i et oplevelsessamfund, kræver i langt højere grad indsigt i mennesker, færdigheder til at kommunikere med avancerede sprogmønstre, og evnen til at differentiere sig som person. Det er en tid, hvor traditionelle salgsmodeller har mistet sin effekt, hvor træning i ny adfærd har fået kolossal stor betydning.
Download vores folder på nedenstående link:
